Tjek en pris
Skriv en pris for at få et svar.
Hvad koster en terabyte lige nu?
Interne harddiske fordelt på pris pr. terabyte. Den billigste tiendedel ligger under tallet i første kolonne, og halvdelen ligger under midten. Er din pris under midten, betaler du mindre end de fleste.
| Størrelse | Billigste 10 % | Midten | Dyreste 10 % | Diske |
|---|---|---|---|---|
| 1 TB | under 1194 kr./TB | 2244 kr./TB | over 4969 kr./TB | 53 |
| 2 TB | under 600 kr./TB | 1122 kr./TB | over 3122 kr./TB | 71 |
| 4 TB | under 409 kr./TB | 661 kr./TB | over 1561 kr./TB | 100 |
| 8 TB | under 362 kr./TB | 453 kr./TB | over 1235 kr./TB | 96 |
| 12 TB | under 370 kr./TB | 470 kr./TB | over 844 kr./TB | 71 |
| 16 TB | under 320 kr./TB | 402 kr./TB | over 700 kr./TB | 51 |
| 20 TB | under 328 kr./TB | 435 kr./TB | over 1763 kr./TB | 53 |
| 24 TB | under 331 kr./TB | 425 kr./TB | over 1287 kr./TB | 39 |
En 8 TB-disk til 453 kr./TB ligger altså omkring midten. Tallene er fra i dag og bliver regnet om hver nat. Du kan følge dem over tid på prisudviklingssiden.
Sådan regner den
Din pris bliver delt med antallet af terabyte, og så ser den hvor det tal ligger blandt alle diske med samme størrelse, type og placering. Fordelingen er gemt i ti trin, og der bliver interpoleret imellem dem, så to priser der ligger tæt også får svar der ligger tæt.
Er der under otte diske i en kombination, bliver den ikke brugt. At sammenligne med fire diske ville se lige så sikkert ud på skærmen, men betyde ingenting. I stedet sammenligner den med samme størrelse uanset placering, og er der heller ikke nok af dem, så står der det.
Prisen pr. terabyte er ikke alt. Den siger ikke noget om garanti, støj, strømforbrug eller om disken er CMR eller SMR, og en SMR-disk i en NAS er et dårligt køb uanset hvad den koster.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en god pris pr. terabyte?
Det afhænger helt af størrelsen. Små diske er dyre pr. terabyte, fordi kabinet, elektronik og fragt koster det samme uanset hvor meget der er indeni, og de store enterprise-diske er ofte billigst pr. terabyte selvom de koster mest at købe. Derfor sammenligner siden kun diske af samme størrelse. Et tal på tværs af alle størrelser ville ikke sige noget.Hvorfor kroner pr. terabyte?
Fordi det er den nemmeste måde at sammenligne to diske på. En disk til 900 kr. og en til 1.800 kr. kan sagtens være lige gode køb, hvis den ene er dobbelt så stor. Når du regner pr. terabyte, ser du hvad pladsen faktisk koster.Er den billigste altid den bedste?
Nej. Prisen pr. terabyte siger ikke noget om garanti, støj, strømforbrug eller om disken er CMR eller SMR, og en SMR-disk i en NAS med paritet er et dårligt køb uanset prisen. Brug tallet til at se om du betaler for meget, men vælg ikke kun ud fra det.Hvor kommer tallene fra?
Fra de samme daglige priser som resten af siden: Proshop, Dustin og CompuMail. For hver kombination af størrelse, type og placering regner jeg fordelingen af kr./TB ud og gemmer den i ti trin. Kombinationer med under otte diske bliver ikke vist, for en sammenligning med fire diske siger ikke rigtig noget.Hvorfor ændrer svaret sig fra dag til dag?
Fordi priserne i butikkerne ændrer sig. De bliver hentet hver dag, og fordelingen bliver regnet om hver gang. En pris der lå i den billigste tredjedel i sidste uge kan ligge i midten i denne uge, selvom lige præcis den disk du kigger på koster det samme.